Sankt Hans Kirkes menighed er en lille del af Jesu Kristi Kirke. Vi er omkring 500 personer. Den ene dag siger vi farvel ved en begravelse og en anden dag siger vi goddag ved en dåb, en konvertering eller en geografisk tilflytning.

Vores menighed repræsenterer mennesker fra alle dele af kloden, som det er vanligt i en katolsk menighed. Endvidere møder vi i menigheden mange blandede familier, hvor forældrene har forskelligt gudssyn og forskellig kirketradition.

Som menighed har vi ét fælles anliggende: At elske Gud og vores næste som os selv. Det anliggende kan holde alle mennesker sammen, hvis vi vil det.

På Marievej 6 Hørsholm ligger den skønneste kirkebygning, Sankt Hans Kirke, med mange rum og med mange muligheder.

Kirkebygningen er menighedens samlingspunkt med Jesus Kristus i centrum i tablernaklet. Herfra indbyder Jesus os alle, hans Kirkes børn, til messe og samvær. Han har lært os, hvordan vi skal gøre, og vi skal kendes som Hans diciple. Joh 13,35

I Danmark har man menighedsråd, inkl. præster, til at forvalte kirkebygninger og til at inspirere menighedslivet. Men det er alle menighedens medlemmer, som vælger menighedsrådet, ekskl. præsterne. Præsterne vælges og sendes af biskoppen til menighederne til at være hyrde for alle mennesker og til at forvalte sakramenterne.

Menighedens hyrder (præster) skal altså sammen med lægfolket (alle os andre i menigheden) samarbejde om at skabe liv, glæde og lovsang her i Kristi Kirke i Hørsholm og omegn.

Det er en troens gave og en livsopgave, som vi må tage meget alvorligt. Og hele tiden får man lyst til at spørge sig selv: "Gør jeg det godt nok?

I Danmark kan det praktiske liv være forholdsvis let. Bliver man syg, går man gratis til lægen; får man børn, går de gratis i skole; og der er stor frihed til at forsamles og diskutere, spise sund mad og dyrke sport på kunstgræs med lys, selv om vinteren. Børn får man, hvis man vil, med eller uden mand. Får man en graviditet uden at ville det, kan man forkaste den uden problemer - den kan bruges i genforskningen. Synes man alligevel, at livet kan være svært, er der frihed til at "gå til" alle mulige forskellige slags behandling, nogle gange gratis. Er man gammel og syg og har man måske mistet troen på det meningsfulde liv, kan man overveje eutanasi, for "vi skal da selv bestemme over eget liv". Vi har mange sekulære muligheder.

Det trosmæssige liv i Danmark er måske ikke så let. Og samtidig er der en voldsom blufærdighed forbundet med troslivet.

Voksne mennesker har brug for frirum og fred til at være sig selv. Ro til at finde ud af at være menneske, ægtefælle, forældre, bedsteforældre og til at være menneske, troende menneske måske, i det hele taget. I kærlighed til Gud, i respekt for menneskelivet og i tillid til at døden er en overgang, kan vi finde - ja, vejen til Guds rige. CS