Hvem gør hvad til en begravelse

Er et familie medlem eller en nær ven afgået ved døden, er der mange ting, der skal styr på i forbindelse med begravelse, og det kan være svært at håndtere, når du samtidig er i sorg over tabet af et familiemedlem, ven, partner eller blot en, du har kær. Men hvem står egentlig for hvad, når det kommer til en begravelse? Og hvad skal du gøre som pårørende til den afdøde?

Nærmeste pårørende står for begravelsen

Når en person er afgået ved døden er det ofte sådan, at det er familien og/eller de nærmeste pårørende, der står for begravelsen og i fællesskab beslutter, hvordan det hele skal forløbe. I fællesskab finder I frem til, hvordan i på bedst mulig vis får sagt ordenligt farvel til den nu afdøde. Mange mennesker laver forud for deres død et testamente eller lignende, hvor det ofte kort beskrives, hvordan personen ønsker, at begravelsen skal foregå. Hvis dette er tilfældet, skal du som familiemedlem eller pårørende selvfølgelig følge disse ønsker.

Få en dygtig bedemand til at hjælpe med det praktiske

Når du har været tæt på en person, kan det være svært at håndtere, at personen nu er borte, og du har helt sikkert en masse andet i hovedet end de praktiske ting, der skal foregå i forbindelse med begravelsen. Derfor er det en god ide hurtigst muligt at kontakte en bedemand, som kan stå for en stor del af de praktiske opgaver, hvilket for mange kan lette en tung byrde og gøre begravelsen og processen mere overskuelig.

En bedemand kan i forbindelse med begravelsen blandt andet stå for følgende praktiske ting:

  • Afhentning af dødsattest
  • Anmeldelse af dødsfald
  • Kontakt med kirkegård og krematorium
  • Fastsættelse af højtidelig med præsten samt aftale en dag, hvor pårørende kan have en samtale med præsten
  • Hjælpe familie med valg af kiste eller urne
  • Aftale med stenhugger i forhold til valg af gravsten
  • Hjælpe familie med kistepynt
  • Aftale rustvognskørsel
  • Iklædning og afhentning af døde
  • Generelle råd og vejledning til familie og nære pårørende i forbindelse med begravelsen, så forløbet bliver lettest muligt for alle parter

En bedemand kan altså assistere og hjælpe med mange ting i forbindelse med en begravelse, og ofte er de der for at gøre hele processen nemmere for dig og andre pårørende, som er i sorg og derfor helt forståeligt har meget andet i hovedet.

Flotte levende lys til kirken

Lys i kirken bringer minder fra alle de dejlige vintertider med jul, sang og salmer – et nydeligt og hyggeligt fællesskab, der trækker på en lang tradition i kirken. Og selvfølgelig bliver det kun mere hyggeligt, når der er nogle flotte lys i juletræet, på alteret og ved stolerækkerne. Men det klassiske levende lys er måske ikke det bedste valg alligevel, da det forurener unødvendigt meget med de utallige partikler og røggasser der udledes. Heldigvis findes der et alternativ!

Lys til kirken for et sundere indeklima

Blandt de mange alternativer, der giver den samme hyggelige stemning, som vi har kendt siden barnsben, men uden at forurene og forværre indeklimaet, kan du investere i soyalys. De er bæredygtige og lavet af økologiske og GMO-fri soya. Soyalys udleder faktisk hele 80-90% færre skadelige partikler end stearinlys, og er altså er perfekt alternativ til jul i kirken. De færre skadelige partikler giver et sundere indeklima, der netop gør det mere sundt og behageligt at trække vejret i kirken, da luften er renere og friskere. Der er altså mange levende lys, der også er mindre forurenende, så det er bare med at vælge et alternativ!

Hvad skal der stå på båndet på en bårebuket?

Det er en svær tid, når man mister en man holder af. Og derfor vil man gerne gøre det så smukt som muligt og sige et sidste ordentligt farvel. Derfor er det også vigtigt for mange mennesker, hvad der står på båndet på bårebuketten. Men det er ikke alle, der har prøvet at sige et sidste farvel. Derfor er mange også i tvivl, om hvad der er normalt eller passende at skrive på båndet. Derfor har vi samlet nogle gængse forslag til, hvad der oftest står på båndet på bårebuketter.  

Følgende hilsner kan skrives på bårebuketten:

  • Hvil i fred kære (navn)
  • Du vil altid være i vores hjerter/mit hjerte 
  • Tak for mange gode minder
  • Et/mit/vores sidste farvel
  • En sidste hilsen
  • Elsket og savnet
  • Jeg/vi savner dig
  • Tak for alt  



Køb din bårebuket i lokalt

Bor du i Nordjylland så køb din bårebuket i Frederikshavn. Det er en stor fordel at købe sin bårebuket lokalt, så du altid er garanteret at bårebuketten dukker op på den rette dag og tid. Derudover har du også selv mulighed for at afhente den, hvis du selv vil sørge for at den kommer frem. Du har også mulighed for at besøge blomsterhandleren og aflægge en personlig bestilling, hvor du kan vælge blomster og farve på båndet personligt.    

Hvad er et kloster?

Et kloster er oprindeligt en bygning for et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra samfundet. Det er historisk set munke og nonner, der har boet i klostre rundt omkring, hvor de har levet efter særligt strenge regler og bestemmelser. Der findes ikke kun kristne klostre og munke, men klostre inden for mange forskellige religioner verden over. 

Klassiske klostre i Danmark i dag

Klostrene blev afskaffet i Danmark efter reformationen, men kommer tilbage igen, da religionsfrihed bliver indført med grundloven. Siden dengang er der kommet mange forskellige klostre ordner til Danmark. Nogen er her stadig, imens andre igen er forsvundet. I dag er der stadig både kvinder og mænd, der lever på klassiske klostre efter særligt strenge og bestemte regler. Antallet er dog drastisk faldende, og hvis udviklingen fortsætter, vil der ikke gå særlig mange år før de sidste tilbageværende klassiske klostre må lukke.

Besøg et kloster i Danmark

I dagens Danmark ligger der dog stadig mange klostre rundt omkring. Heriblandt Børglum Kloster i Nordjylland. På de danske klostre sker der dog også meget andet end det traditionelle liv som munk eller nonne. Her kan du fx tage på kunstudstilling i Nordjylland. Derudover sker der også mange andre ting, og der er mange forskellige arrangementer og tilbud til gæster, der kommer forbi. Du kan blandt andet se:

  • Udstillinger
  • Julemarked
  • Koncerter
  • Forskellige events

Derudover er der mange klostre, hvor du som gæst kan blive inviteret ind og se de gamle bygninger, hvori munkene og nonnerne boede og havde deres daglige gang. Mange klostre er smukke og ældre bygninger med en god og lang historie bag sig, og derfor er det spændende for både voksne såvel som børn at komme forbi og høre mere.

Konfirmation 2021: Få det fulde overblik

Konfirmation eller nonfirmation

Konfirmation betyder “bekræftelse” idet man bekræfter sin tro på Gud som ens forældre eller gudmoder eller gudfader bekræftede for en ved dåben. Det er en stor begivenhed for de 13-15-årige, der har brugt et år på at gå til konfirmationsforberedelse, så der er bare vigtigt at alt spiller. I det seneste år er det også udbredt, at vælge den kristne tro fra, hvor mange i stedet holder en nonfirmaiton.    

Huskeliste til konfirmanden

Selvom mor og far holder styr på de praktiske ting, der skal klares op til konfirmationen, er der visse opgaver, som kun konfirmanden kan varetage bl.a.:

  • Skriv en ønskeseddel
  • Skriv en takketale eller sang til dine forældre og gæster
  • Overvej gæsteliste, bordplan og festmenuen
  • Find den flotteste konfirmationskjole  

Tre gode bud på ønsker til konfirmationen 2021

Penge er det mest gængse ønske til konfirmationer. Der går nogle gange helt sport i hvem i klassen, der har fået flest penge. Men forældre kan også vælge at give penge på en mere utraditionel måde. Det kan eksempelvis være låste penge på en opsparingskonto, eller penge der er investeret i aktier. Dernæst er smykker også et klassisk konfirmationsønske. Flotte smykker kan man have i årevis, og de vil altid være et minde om den dejligste dag. Det er også inden for de seneste par år blevet populært at ønske sig gaver, man aldrig glemmer så som oplevelsesgaver, hvad end det er en rejse eller et spa- eller weekendophold.     

Hold den smukkeste tale til konfirmation 

Ikke nok med at det er vigtigt at konfirmanden skal skrive en takketale, så skal det også overvejes, hvordan talen skal lyde. Talen afholdes enten som det første for at takke gæsterne for at de vil deltage og for alle gaverne. Ellers afholdes talen til slut for at takke for en dejlig dag og forældrene for den dejlig fest. Du kan også takke andre i din tale så som dine søskende eller bedsteforældre og fortælle dem, hvorfor du sætter pris på dem.  

Festmenu og gæster

Festemenuen skal selvfølgelig sammensættes af dine største livretter – forret, hovedret og dessert. Det er nok sikkert, at mor gerne vil have en finger med i spillet her. Men du skal ikke gå på kompromis. Det er din dag. 

Den flotteste konfirmationskjole  

Din konfirmationskjole er nok det vigtigste at have styr på. Der bliver taget billeder af dig hele tiden, fordi det er en dag, der aldrig må glemmes. Det er billeder, der vil hjemsøge dig langt ud i livet, hvorfor det er så vigtigt, at du vælger en konfirmationskjole, som du kan lide. Traditionen tro er konfirmationskjoler nærmest en miniudgave af en brudekjole – klassisk og hvid. Hvis du har mod på det, kan du tilføre et par hvide sneakers, hvis du vil bryde traditionerne lidt.  

Værd at vide inden du vælger gravsten og gravplads

Når livet lakker mod enden, er det tid til at vælge en gravsten og en gravplads, hvis dette er noget den enkelte person ønsker. Det er dog ikke altid så lige til, da der findes mange forskellige typer af begge dele. Derfor får du her et overblik over, det du skal vide om gravpladser og gravsten, så du kan være sikker på at finde de rette. Det kommer nemlig både an på, hvad pladsen og stenen skal symbolisere, og om de har en særlig betydning for den afdøde. Måske ønsker man, at begge dele skal se ud på en bestemt måde, og måske har man ikke nogen særlige præferencer. Uanset hvad kan en stenhugger hjælpe dig med at finde den rette gravsten til gravpladsen. 

Typer af gravpladser

Når du skal vælge gravplads, kan det både være en beslutning, du som pårørende skal træffe, eller det kan være en beslutning, som afdøde allerede havde en holdning til. Uanset hvad er gravpladsen et sted, hvor I og andre pårørende kan komme på besøg og vise jeres savn til den afdøde. Ved dette valg kan følgende faktorer spille en rolle:

  • Afstanden til kirkegården og kirken
  • Størrelsen på pladsen
  • Placeringen på kirkegården
  • Udtrykket ved gravstedet. Skal det være snorlige med blomster, eller skal det se mere naturligt ud?

Dette er nogle af de ting, du kan overveje, når du skal vælge gravsted til en af de kære.

Hvilken gravsten skal du vælge?

Foruden gravsted skal du også vælge en gravsten, der skal placeres på kirkegården. Her kan du vælge imellem mange forskellige typer af materiale og udsmykning, som stenhuggeren kan hjælpe dig med. En stenhugger har mulighed for at skrive en tekst eller tegne en figur på stenen, der kan skabe betydning og symbolik både for dig, de øvrige pårørende og for den afdøde selv. Du kan altid rådføre dig hos en stenhugger for at høre nærmere om dine muligheder.

Bedemandens opgaver ved kirken

En bedemand tager sig af alle de praktiske ting i forbindelse med både selve dødsfaldet og begravelsen. Overordnet set er det bedemandens opgave er sørge for, at de pårørende får et godt forløb efter dødsfaldet og får sagt ordentligt farvel til den afdøde.

Ved begravelsen er bedemandens primære opgaver:

  • At køre kisten til og fra kirken
  • At transportere blomster fra kirken/kapellet til gravstedet
  • At transportere urnen til krematoriet


Hvis de pårørende selv ønsker at overtage nogle af disse opgaver, er dette også en mulighed.

Bedemandens øvrige opgaver ved begravelsen:

  • At hjælpe med at planlægge en mindesammenkomst
  • At informere om begravelseshjælp
  • At sende billeder fra kirken


Bor du i Fredericia eller omegn og har netop mistet en kær, kan du kontakte en bedemand i Varde, som står klar til at hjælpe dig. I samråd med bedemanden kan du aftale, hvilke opgaver du ønsker bedemandens hjælp til, samt hvilke opgaver du og din familie selv ønsker at varetage. Bedemanden kan også give et nøjagtigt prisoverslag over de forskellige ydelser, som tilbydes.

Besøg rundkirkerne på Bornholm

”Bornholm, Bornholm, Bornholm. Du, min dejlige ferieø.” Sådan lyder starten af omkvædet i Ib Mossins sang ”Bornholm, Bornholm, Bornholm”. Og dette med god grund. For Bornholm er i særdeleshed en dejlig ø at holde ferie på. Foruden smuk og storslåen natur byder ferie på Bornholm også på mange kulturelle og historiske seværdigheder, heriblandt øens mange rundkirker.

I Danmark er der i alt syv rundkirker fra middelalderen, og fire af dem er placeret på Bornholm. Hver rundkirke har sit helt eget særpræg.

Rundkirkerne har både fungeret som kirker og forsvarsmærker og adskiller sig fra traditionelle kirker, idet rundkirkerne har et rundt kirkeskib samt en central kerne, som enten er rund eller ottekantet, i stedet for et sideskib. Østerlars Rundkirke er øens mest berømte og besøgte rundkirke og også den største af de fire rundkirker på øen.

Olsker Rundkirke er til gengæld den højeste af de fire rundkirker og tilmed den mest elegante. Den bedst bevarede af rundkirkerne er Nylars Rundkirke, mens den mindste og yngste af rundkirkerne er Nyker Rundkirke.


De fire rundkirker på Bornholm

Som den mest berømte af Danmarks rundkirker har Østerlars Rundkirke årligt 120.000 gæster, hvoraf mange af dem er danskere. Kirken regnes for at være den ældste af rundkirkerne på Bornholm og stammer højst sandsynligt tilbage fra omkring 1150.

Efter sigende skulle Østerlars Rundkirke også være en del af historien om de bornholmske middelalderkirkers placering og de franske tempelridderes orden. Med sine 28 meter er Olsker Rundkirke den højeste af rundkirkerne på Bornholm. Udsynet fra den høje kirke betød, at den var vanskelig at erobre for indtrængende fjender. Omkring 25.000 gæster besøger årligt denne rundkirke.

Nylars Rundkirke vidner i højere grad end de andre rundkirker på Bornholm om, at rundkirkerne også blev brugt som forsvarsværk. Kirken har desuden et specielt spåntag, som blev bygget i 1500-tallet. Den sidste rundkirke på Bornholm er Nyker Rundkirke. Ligesom Nylars Rundkirke bærer også

Nyker Rundkirke tydeligt præg af at have været brugt som forsvarsværk. Kirken menes at være opført i 1200-tallet og er dermed den yngste af de fire kirker. Kirken byder også på flotte kalkmalerier, som er placeret på den store søjle i midten af kirken.

Alle fire rundkirker er åbne for besøgende gæster med undtagelse af, når der er kirkelige ceremonier. De fire rundkirker er bestemt et besøg værd, for dig som holder ferie på Bornholm og ønsker at rejse tilbage i historien.

Kalkning af kirker

Hvilke håndværkere udfører kalkning af kirker?

Det kræver helt særlige håndværkere, når du står og mangler en håndværker til at klare kalkning af en kirke. Ved kalkning af kirker skal håndværkeren nemlig have respekt for de årelange traditioner, der lægger bag bebyggelsen af kirkerne. Teknikkerne til kalkningen er svære at mestre – og derfor er det en rigtig god idé at kontakte et malerfirma med mange års erfaring inden for kalkning af huse, kirker og lignende ejendomme.

Det handler i høj grad om tillid, når man skal restaurere kirker. Det handler nemlig om, at man sætter sin lid til, at håndværkerne arbejder med respekt for de ældre kirker og den beundringsværdige arkitektur. De oprindelige murbrokker skal gerne passes på under kalkningen.

Historiske kirker kræver specialiserede håndværkere

Et godt råd er at vælge et malerfirma, som kan vise dig, hvilke andre kalkningsprojekter de har udført. På den måde kan du se, hvordan de udfører deres arbejde – og herefter beslutte om du ønsker, at de skal varetage opgaver for dig også.

Der er også en række lov og regler, som gælder, når man udfører kalkningen. Disse krav gælder både til materialer og teknikker, der benyttes til kalkning.

Skånsomme produkter til sårbare facader

Håndværkere, der udelukkende benytter skånsomme produkter, er en stor fordel for dig, som ønsker at restaurere en kirke. Er bygningen fredet eller af høj kulturel værdi, hyrer man ikke bare en håndværker for at få arbejdet gjort. Her er det lige så vigtigt, at det er de helt rigtige, der varetager kalkningsprocessen.